mandag den 11. maj 2015

Kajak-Glamping-Fiske-ekspedition 2015



Jeg gav min svoger Buster, et "gavekort" til en kajaktur, i julegave.
Tiden var nu kommet, til at indløse dette...

Jeg havde planlagt en rute, med mulige lejrpladser og pick up points, så vi var nogenlunde garderet mht. vind og vejr.

Denne tur skulle være en rigtig herretur, med fiskeri, røverhistorier, god mad, rødvin, kage og en lille en til kaffen. Overnatningen skulle foregå i mit Klondike telt fra Robens og for at sætte prikken over i'et, medbragte vi en hjemmelavet brændeovn til teltet.

Vi satte kajakkerne i på stranden ved Stårup.


Buster skulle ligge ud med at sejle i Tempoen, som alt andet lige ville glide noget lettere gennem vandet. Jeg selv ville tage Galaxy Double kajakken, som i dagens anledning, skulle agere pakæsel til de store ting.
Efter en del manøvreringsbesvær, og en ufrivillig vandgang for Buster, besluttede vi dog at bytte kajakker.
Tempoen var hårdt læsset og krævede lidt rutine, at håndtere i den friske vind.

Buster slap dog billigt, da han væltede, -vandet var kun knædybt og han blev kun lidt våd på ærmerne.

Med den nye konstellation, gik det over stok og sten, -eller hvad man nu siger, når man er på vandet...
Galaxy kajakken er jo stabiliteten selv og gled overraskende godt gennem vandet, på trods af den store vægt.


Efter at have været igang i et par timer, besluttede vi at holde en spisepause på tangen ved Bådsgård vig.
Madpakkerne blev indtaget og øjeblikket foreviget...

Tid til madpakke!


Vi fortsatte herefter op langskysten, til Jelse tange ved Lundø. Vi krydsede også her det yderste af tangen til fods, istedet for at tage den lange vej uden om, i regn og blæst.


Ankomst til lejrpladsen på østsiden af Jelse tange


video


Efter ca. 15 km på vandet, ankom vi til dagens mål. Nu skulle der etableres lejr.


De hårdt læssede kajakker blev hevet op til vores teltplads

Vi fik rejst Klondiken og monteret brændeovn og skorsten. Nu skulle der indsamles brænde. Vi havde for en sikkerheds skyld, medbragt en drybag med tørt brænde. Vi fandt dog rigeligt med nogenlunde tørt træ, til at klare hele aftenen igennem.




Inden vi påbegyndte aftensmaden, skulle der selvfølgelig fiskes lidt fra kysten.
Buster var heldig, at tage en flot hornfisk på et gammelt rusten blink. Det skulle senere vise sig, at netop dette blink, var hornfiskenes foretrukne på denne tur.

Den glade fanger...



Efter et par timers fiskeri, uden anden fangst end Busters næbbede fisk, besluttede vi, at trække os tilbage til det varme telt og påbegynde aftensmaden.
Menuen stod på krydrede kinesiske nudler og Tikka Masala og selvfølgelig en god flaske vin.
Aftenen bød også på Limfjords porter opblandet med guldøl (half n' half), kanelkage, kaffe og Dooleys. Snakken gik og der blev fyret godt i ovnen.
Inden vi fik set os om, var klokken 01.30 og vi besluttede at krybe i poserne.


God udsigt, at vågne op til...


video
Rundtur i teltet. Buster ligger stadig i posen...

Vores lejrplads


Efter morgenmad og kaffe, blev lejren pakket sammen og kajakkerne læsset på ny.
Vejrudsigten var absolut ikke for god, denne dag. Der var dog masser af solskin, men meget kraftig vind. 10-15 m/s
Heldigvis havde vi medvind og kunne ind i mellem også finde rimeligt læ, men det stod ret snart klart, at vi ikke ville kunne gennemføre hele den planlagte rute. Vi var nødt til at udnytte et af de planlagte pick up points til nødsituationer.

Når vi fandt læ for vinden, forsøgte vi at dørge med et par blink efter kajakkerne. Igen slog det gamle rustne kystblink til, og Buster fik kroget endnu en fin hornfisk. Desværre hoppede den af, lige som jeg skulle til at hjælpe ham med at få den op i kajakken... Øv!

Efter 5 km i hård blæst, hvor der virkelig skulle kæmpes for at holde kajakkerne på ret kurs, sejlede vi ind til land, for at finde et sted med læ og få lavet lidt frokost.

Vi fandt en græsmark bag et dige og fik lavet en stor rösti pandekage med ost og bacon. Den smagte himmelsk oven på vores anstrengelser på vandet, og oplevelsen blev ikke dårligere af, at vi havde et par engelske Ale's til at skylle måltidet ned med.

Mad og kogegrej m.m. har sin plads i denne lille paktønde.
På den måde, er det super nemt lige at snuppe den med når der skal laves mad.

Efter frokosten, kæmpede vi os den sidste halve kilometer hen langs kysten til opsamlingstedet

video

Vores planlagte rute og vores opsamlingssted.
På trods af dårlige vejrforhold mht. vinden, var det en superfed tur, med gode oplevelser, ufrivillig vandgang, lejrhygge, lidt fiskeheld og formidabelt selskab.
Det er ikke sidste gang vi har lavet dette nummer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar